Meine Mama ist an und für sich ganz in Ordnung, aber es gibt einige wenige Dinge, die sie nicht kann. Eines davon ist singen. Sie tut es trotzdem die ganze Zeit. Am Abend singt sie Schlaflieder, in denen es meist um Schafe und den Mond geht. Erst konnte sie nur die ersten Strophen, aber dann hat sie wohl selbst gemerkt, wie langweilig es ist immer das Gleiche zu singen. Jetzt kann sie schon mehrere Strophen pro Lied. Es klingt deshalb aber noch nicht besser. Manchmal fängt sie aber auch tagsüber an zu singen. Gestern habe ich ein T-Shirt angezogen, auf dem "You are my sunshine" steht, und - richtig - sie fing sofort an zu singen:
You are my sunshine
My only sunshine
You make me happy when skies are grey
Und dann hat sie sogar eins selbst gedichtet, wenn mal nicht die Sonne scheint:
Everywhere I go
I always take Helena with me
Everywhere I go-o-o
I always take Helena
Peinlich! Hoffentlich hört das keiner.
Stort set er min mor i orden, men der er nogle få ting, som hun ikke kan. En af dem er at synge. Hun gør det alligevel hele tiden. Om aftenen synger hun sovesange, som handler om får og månen. Først kunne hun kun de første vers, men så syntes hun selv at det var meget kedeligt at synge det samme hele tiden. Nu kan hun allerede flere vers per sang. Det betyder dog ikke at det lyder bedre. Nogle gang begynder hun at synge om dagen. I går tog jeg en trøje på hvor der stod "You are my sunshine" og - rigtigt - hun begyndte at synge med det samme:
You are my sunshine
My only sunshine
You make me happy when skies are grey
Og så digtede hun sågar selv en til når solen en dag ikke skinner:
Everywhere I go
I always take Helena with me
Everywhere I go-o-o
Pinligt! Jeg håber at ingen kan høre det.
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen